Fantastiske vine og olie fra Tenuta Corini
Rødvine

Frabusco 2006
Varenr: 1c
Navnet Frabusco er kreeret af Tenuta Corinis ejeres initialer, og vinen repræsenterer, med druerne Sangiovese og Montepulciano områdets historie og traditioner, og med Merloten styrken i moderniteten. Frabuscoens aroma er dyb og frodig med noter af modne blommer og krydderier. Det er en blød og harmonisk rødvin med strejf af søde kirsebær i alliance med fine tanniner og cremet egetræ. Farven er dyb, klar rød. Frabuscoen er lagret på Allier fade i 1 år og har en alkoholprocent på 14. Frabuscoen er fortrinlig til både lyst og mørkt kød, pastaretter og til antipasti med pølse, skinke og pecorino.
Datablad

Camerti 2006
Varenr: 2c
Vinen er opkaldt efter Camertifolket, som var de oprindelige beboere i Montegabbione i Umbrien. Camertien er lys rubinrød med en harmonisk duft af vilde bær, shagtobak og strejf af egetræ. Den er blød og karakterfuld med gode, kraftige tanniner og har en fremragende struktur. Rødvinen er fremstillet på druesorten Pinot Nero 100%, som aldrig før har været dyrket i området , lagret på Allier fade i 6 måneder og min. 11⁄2 år på flaske. Årgang 2006 har en alkoholprocent på 15. Vinen er fortrinlig til grillet rødt marmoret kød, spareribs og gode pølser. Den er også perfekt til vildt, lam og fede lagrede oste.
Datablad

Ciampello 2010
Varenr: 3c
Ciampelloen er fremstillet på druesorterne Marlot og Sangiovese. Farven er dyb rød og aromaen fyldig og blød med noter af modne bær. Det er en velafbalanceret rødvin med en lang, harmonisk eftersmag. Ciampelloen er lagret på Allier fade i 6 måneder og har en alkoholprocent på 14. Det er en dejlig all round vin, som appellerer til de fleste.
Datablad
Hvidvin

Casteldifiori 2016
Varenr: 4c
Denne fantastiske hvidvin er opkaldt efter et lille slot Castel di Fiori - Blomsterslottet - som vingården grænser op til. Farven er som transperant moden hvede, duften er frugtig med aromaer af søde frugter og strejf af melon. Smagspaletten er byder på pære, passionsfrugt og æble med præcist syrlighed nok til opnå en skøn dvælende eftersmag. Casteldifiori har en dejlig fylde og er den perfekte ledsager til fisk, lette sommerretter og som aperitif før et større måltid. Castelfifiorien har en alkoholprocent på 14 og er fremstillet af druesorten Sauvignon Blanc 100%. Tenuta Corini har også her udfordret traditionen ved at dyrke denne for området ukendte drue. Fremstillingsprocessen, hvor druerne først nedkøles til 7 gr i nogle timer, derefter gærer ved 15 gr på ståltanke og aftappes direkte på flaske, er hemmeligheden bag denne perle.
Datablad
Spumante

Spumante 2016
Varenr: 5c
Med sin sprudlende elegance og velsmag, lige netop rose ́ og lige netop mousserende, er denne Spumante Metodo Classico Tenuta Corinis seneste genistreg. Forfriskende og forførende til sidste dråbe. Ikke for tør, ikke for sød, ganske enkelt perfekt. Stumanten er fremstillet efter tradtionel metode af druesorten Pinot Nero 100% og færdiggæret på flaske i 54 måneder. Alkoholprocenten er 13 og den er klassificeret som V.S.Q. 2016 er første årgang.
Datablad
Olie

Olio Extra Vergine di Olive
Varenr: 6c
Denne olivenolie er klassificeret som Qualita Superiore og har gennem tiden sikret Tenuta Corini mange priser for den bedste olivenolie i regionen. Olien er helt klar, har en smuk lysegrøn farve og en velafbalanceret frugtig og let krydret smag. Eftersmagen er lang og behagelig. Olien udvindes af Tenuta Corinis egne oliven, blandt andet sorterne Moraiolo og Frantoio. Olien fremstilles af første klasses oliven og med samme omhu som ved fremstilling af vinene.